Praktisk information

På denne side kan du finde praktisk information i forbindelse med ophold på Midlertidig Døgnrehabilitering Svendebjerghave.

Vi anbefaler at du medbringer følgende til et ophold på Svendebjerghave

  • Tøj til en uges normal brug
  • Sko til både indendørs og udendørs brug
  • Toiletartikler (tandbørste, tandpasta, sæbe, shampoo, cremer, barbergrej, mm.)
  • Personlige hjælpemidler Hvis du har en kørestol, rollator, specielt spisebestik eller andet, som du benytter, skal du medbringe disse på dit ophold.

     

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om hvad du skal medbringe.

Du skal medbringe din almindelige medicin i originale pakker, smertestillende piller med henblik på genbestilling af medicin.

Svendebjerghave har ingen medicin du kan få, hvis du ikke har din medicin med. Personalet kan ikke hente medicin for dig på apoteket. Du skal derfor selv sørge for levering eller få hjælp fra pårørende.

Hvis vi skal stå for bestillingen af medicinen, så samarbejder vi med Hvidovre / Albertslund apotek - hertil skal du oprette en konto med PBS betaling. Tilmeldingsoplysninger findes i velkomstfolderen, som personalet udleverer, når du ankommer. Du kan også tilmelde dig ved at udfylde følgende blanket: 

Oprettelse af månedskonto hos Hvidovre / Albertslund Apotek (pdf)

Opkrævning for medicinen kommer direkte fra Hvidovre Albertslund apotek.

 

 

Værdigenstande

Værdigenstande medbringes på eget ansvar til et ophold på Midlertidig Døgnrehabilitering Svendebjerghave. Vi påtager os ikke ansvar for mistede ejendele.

Vi anbefaler derfor, at du ikke tager dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med til dit ophold.

Medbragte ejendele

Det er som udgangspunkt ikke muligt at medbringe egne møbler hjemmefra til et ophold på Midlertidig Døgnrehabilitering Svendebjerghave. 

Hvis du har billeder med, kan de hænges op som erstatning for de billeder, der i forvejen hænger på stuen. Det er ikke tilladt selv at slå søm i væggen.

 

Det kan være en god ide at du medbringer eventuel mobiltelefon, så du ikke er afhængig af personalet, når du skal tale med familie og venner.

Afdelingstelefonerne kan ikke benyttes til private samtaler.

Du og dine pårørende har mulighed for at benytte jer af Hvidovre Kommunes gæsteinternet, HVK-Guest, når I skal på internettet via telefon eller tablet.

Når du skal logge ind, indtaster dit eller pårørendes telefonnummer, hvorefter der fremsendes en kode, som anvendes som password.

I skal dog være opmærksomme på, at dette er et offentligt internet, og at personalet ikke kan yde service.

Adgangen varer i ca. 4 timer af gangen.

Du er som pårørende meget velkommen til at komme på besøg, når det passer ind i din hverdag. 

Vi har ikke besøgstider, men vi henstiller dog til at respektere dit familiemedlems hvile- og træningstider.

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Det koster 166 kr pr. døgn, i 2026, for et ophold på Midlertidig Døgnrehabilitering Svendebjerghave.

Beløbet dækker udgifterne til forplejning, tøjvask og leje af linned.

Du betaler månedsvis bagud. Du kan vælge at betale via fremsendt indbetalingskort eller PBS. Tilmeldingsblanket til PBS kan du få af personalet på Svendebjerghave.

Taksten er politisk besluttet og bliver reguleret hvert år den 1. januar. Du kan følge med i budgetprocessen i Hvidovre Kommune her

Velkomstpjece

Her kan du finde Midlertidig Døgnrehabiliterings velkomstpjece.

Velkomstfolder for Svendebjerghave 2026.pdf

Spørgsmål

For bedst muligt at kunne tage udgangspunkt i dine behov, ønsker og ressourcer, beder vi dig om at forholde dig til tre spørgsmål inden din første forløbssamtale.

Se spørgsmålene her:

Hvad er vigtigt for dig? (pdf)